Ofte Stillede Spørgsmål

 

Herunder finde du svar på nogen af de spørgsmål, jeg ofte får stillet. Er der noget du er i tvivl om, som ikke står forklaret her, kan du kontakte mig klikke her

 

 

 

 

Er det tilladt at "låne" billeder fra www.ctfoto.dk ?

Nej det er ikke tilladt.

 

Må jeg låne billedet til minstald.dk eller andre "virtuelle" hestesider?

Nej det må du ikke. Hvis du ønsker at bruge billeder på disse sider, må du som alle andre købe dem!

 

Er der logo på billedet, hvis jeg bestiller en fremkaldelse?

Nej der er ikke logo på de fremkaldelser der bliver bestilt. De eneste billeder der er logo på, er billeder i webudgave 900 x 600 pixel, som alle har en logo i nederste højre hjørne.

 

Hvordan bestiller jeg billeder fra arkiv galleriet?

Jeg har lavet en forklaring under Bestilling og levering som du kan se ved at klikke her

 

Må jeg fjerne logoet på billederne jeg har købt på www.ctfoto.dk ?

Nej det må du ikke. Opdager jeg at du har fjernet mit logo fra billedet, for at bruge det på internettet, kan jeg i følge betingelserne på www.ctfoto.dk, uden varsel sende dig en regning på 550,00 kr. pr. billede. Så lad være med det! (det bliver alligevel som regel opdaget!)

 

Hvordan har du det med at flere alligevel fjerner dit logo fra billederne og bruger dem rundt omkring på nettet?

Jeg får en del henvendelser om at nogen har fjernet logo fra mine billeder eller brugt en udgave uden logo og efterfølgende brugt dem på internettet. Det er jeg selvfølgelig dybt skuffet over og også her kan jeg i følge mine betingelser, uden varsel sende en regning på 550,00 kr. pr. billede. (hvilket sansynligvis vil blive praktiseret en del i 2011!)

 

Kan jeg få billeder i digital udgave uden logo?

Alle store billeder i digital udgave, brændt på cd eller leveret som download, har ikke logo eller copyright mærke på. Kun billeder i webudgave har et lille logo. I enkelte tilfælde kan dette logo også undlades, men spørg først!

 

Hvordan forholder du dig til hestegalleri.dk og deres regler om billeder?

Hestegalleri.dk er noget ude af balance hvad deres regler ang. brug af billeder angår! De vifter folk om ørerne med hjælpe admins, udstemningssystemer og loven om ophavsret. Måske skulle de overveje at "feje for egen dør", inden de begynder med trusler til brugerne derinde, om at blokere / slette brugernes profiler! Køber du billeder her fra CTFoto.dk til brug på internettet, køber du ikke kun billedet men også rettigheden til at anvende billedet på internettet. (så fremt selvfølgelig at mit logo forbliver i nederste højre hjørne!)

Loven om ophavsret

 

Hvordan betaler jeg hvis jeg ikke har dankort?

Du kan betale med bankoverførsel til kontonummer 0644 - 0001050744

 

Kan jeg betale med Visa Elektron?

Nej det er desværre ikke muligt

 

 

Hvorfor har du sat priserne op i 2011?

Fordi jeg igennem de sidste 4 år har holdt de samme priser. Men både benzin priserne og Post Danmarks porto takster er steget gentagne gange i mellemtiden. Så for at det rent økonomisk kan forsvares at bruge så meget tid og penge på at fotografere til stævner rundt omkring, har jeg set mig nødsaget til at sætte priserne en smule op.

 

hvorfor kan jeg ikke finde nogen billeder med afsidninger eller styrt herinde?

Fordi disse billeder ikke skal vises frem offentligt!. At andre fotografer og salgssteder for billeder, så vælger at have 27 billeder af en afsidning og kun 3 billeder af selve springningen for pågældende equipage liggende til offentlig skue, synes jeg er mangel på respekt overfor rytteren! Jeg får som regel også lidt billeder af "mindre heldige situationer" men vælger at gemme dem væk indtil rytteren evt. vil have dem tilsendt. Om rytterne så vil have dem ud offentligt, lader jeg være helt op til dem selv.

 

Et det muligt at hyre dig til at komme til et stævne og kun tage billeder af en enkelt equipage?

I enkelte tilfælde ja. Men som jeg også skriver i mine betingelser, så forbeholder jeg mig rettet til at have andre opgaver samtidig. Og da jeg jo er til stævnet, ville det være helt naturligt for mig, at tage billeder af andre equipager samtidig..

 

Hvad er forskellen på privat brug og redaktionel anvendelse?

Privat brug er som du bruger billederne som privatperson, til internet sider, dine egne reklamefoldere, fremkaldelser og print. Så snart vi snakker redaktionel anvendelse, er det i forbindelse med trykte medier, aviser, ugeblade, magasiner og lignende. Det er dog ryttere / ejere tilladt at sende billeder til disse trykte medier, f.eks i forbindelse med avisartikel, dog skal der her under hvert billede stå følgende tekst. Foto: Palle Thilqvist - CTFoto

 

Hvad betyder fuld frikøb af billeder?

Fuld frikøb skal forstås på den måde, at du køber rettighederne til at anvende billedet som du ønsker uden logo, dog ikke til videresalg til trediepart.

 

Hvorfor kommer der en fejl når jeg går ind i et galleri?

Enkelte af de gamle "arkiv" gallerierne generere en fejl, som vises ved en popup besked når man prøver at gå ind i galleriet. Denne fejlmeddelelse kommer på grund af en fejl i Internet Explorer og er helt og aldelse uskadelig. Så bare klik på nej knappen for at komme videre..

Oplever du andre fejl, må du meget gerne sende mig en detaljeret beskrivelse og sende til mig ved at klikke her

 

Jeg har set at du aldrig bruger flash/blitz når du tager billeder i ridehusene. Hvorfor det?

Jeg mener det er til gene, både for hest, rytter og publikum og oftest er flashen alligevel ikke kraftig nok til at oplyse equipagen alligevel. Et lille OBS her.. Jeg ville ønske at publikum ville undlade at bruge blitz, når equipagen er lige på vej imod dem, det være sig mod et spring eller en linje i dressurprogrammet, da man ofte ser at hesten reagere på det skarpe lys. Ofte er blitzen alligevel ikke kraftig nok, til at oplyse hele equipagen og derfor oplever mange også at de får mørke billeder ved stævner i ridehallerne, når de bruger flash! men det er en længere teknisk forklaring som jeg ikke vil kaste mig ud i her..

 

 

 

 

 

 

Din Hestefotograf - CTFoto.dk