Vores liv med heste
Frydenlund
Lindas og mit liv er meget andet end fotografering af heste, men hestene optager næsten, på den ene eller den anden måde, al vores fritid.
Til dagligt driver vi sammen forretningen Thilqvist Optik i Nørre Alslev. Da vi er selvstændige og selv passer forretningen, har vi en lang arbejdsuge og desværre ikke ret meget ferie eller fridage.
Når vi ikke er i forretningen er vi her hjemme på Frydenlund sammen med vores heste. (hvis jeg ikke lige er ud og fotografere til stævne)
Om os
Min dejlige kone Linda har redet det meste af sit liv (mest dressur) og en drøm gik i opfyldelse, da hun her på gården Frydenlund kunne dyrke sin store hobby, at have med heste at gøre. I 2008 startede hun så småt med springningen igen, som ellers havde været lagt på hylden siden pony-årene.
Jeg selv havde en del med heste at gøre i min tidlige barndom og som teenager, men her sluttede det så. Jeg genvandt først interessen igen, da jeg mødte Linda.
Gården Frydenlund ligger på Møn og her har vi ca. 10 tønder land jord, som udover hus, stald og ridebane alle er udlagt til folde. Vi har pt. 6 egne heste og 2 opstaldede heste, samt 3 heste som er blevet vores projekt heste, så der er en del at se til.
April 2011
På grund af tragiske omstændigheder hos en familie, har vi i april 2011 taget 4 heste hjem til os, da de ellers ingen steder havde at komme til. Alle 4 heste er hopper og to af dem er i fol. Alle 4 heste var underernæret og specielt 2 af dem i stort underskud af vitaminer og mineraler.
Føl
23. maj fik Fældgårdens Dorissa, et lille hingste føl.
27. maj fik Havana, et lille hoppe føl.
Foder
Straks efter ankomst udarbejdede Linda en foderplan til hestene. Hestene fodres udelukkende med foder fra St.Hippolyt. Produkterne vi bruger til dem er Struktur E, Vollwert pellets, EquiLac, Mikrovital og Irish Mash. Den ene hest er så tynd så hun yderligere får tildelt Olympic Claim og Lucerne. Alle hestene er nu på græs og får tildelt store mængder wrap og fri adgang til halm og frøgræs.
Da St. Hippolyt desværre ikke levede op til deres lovede samarbejde, valgte vi i september 2011 at skifte foderleverandør og i dag leverer Pavo størstedelen af vores foder. Læs mere om vores foderskift her
Der vil løbende blive lagt billeder, info om fodring / foderplan og mere om de sidst ankomne heste på vores private hjemmeside.
Smed
Vores beslagsmed Anders Helge Nielsen har valgt at gå med i vores Projekt heste og sponsere de sidste 3 ankomne heste med beskæring.. Det er bare super.. En stor tak fra os på Frydenlund.

Vil du vide mere om os og vores liv med heste og følge med i vores Projekt Heste, kan du klikke på banneret herunder, for at komme til vores private hjemmeside.

En god veninde er uddannet hestemassør. Så skulle du have problemer med din hest og ønsker at få en massør til at kigge på den, kan du se Sabrines kontaktoplysninger på banneret herunder. (hendes hjemmeside er under udarbejdelse!)
